Charlie skæbne

dessin soldat

« L’ennemi te limite donc te donne ta forme et te fonde ». Cette phrase de Saint-Exupéry exprime assez bien notre condition à la fin de cette première semaine de l’année 2015. Fjenden tvinger mig til at udvikle sig i overensstemmelse med sine koder, inden i et rum, der afgrænses. I første fange. Han valgte land og tvunget mig til at holde begrænset. To uforanderlige humane data, rum og tid, det tager væk plads. Fjern plads på det tidspunkt, det er lidt pull Laurel til Hardy. Den anden enhed fortsat lever, men det er vansiret. Hun mistede sin balance, der tilbydes af andethed af ægtefælle. Tiden følger ikke den samme plads, hvor den opererer. Geografi opfylder skæbne med en måling så nøjagtige som timeglas.

Morihei Ueshiba, Opfinderen af ​​Aikido, der var Zen præst og filosof, voulait « changer les hommes », fjerne alle deres voldelige tendenser. Han ønskede at erobre, men taberen er ændret, han har aldrig ønsket at kæmpe eller angribe nogen. Nederlaget forvandlet til et middel mod den onde aggression. Si l’ennemi m’accule, Jeg undgår en første, en anden, en tredjedel… En lille opadgående bevægelser me, og liv. I kampsport, der er ingen binding, der begynder med et angreb. Kunsten at krig er baseret på forsvaret. Jeg accepterede fordi jeg ikke kunne gøre andet rum, jeg accepterede, fordi jeg blev overfaldet, men min tilpasning til rummet skal være større end den fjende, for jeg er ikke blændet af had. Had er flere og afslører tilstedeværelsen af ​​Satan på Jorden. Had er aldrig frihed, eller er frihed flyver til et andet. Had kender meget godt skjule under et smil eller endda et grin. Elle est toujours une perte de soi, det gør ondt gerningsmanden og offeret. Lad os være opmærksomme på, at fjenden er aldrig selv og for at besejre min største styrke er at være mig selv. at besejre, Jeg har altid nødt til at besejre mig. og, en del af mig at opgive den anden, hvis division i mig, hvis jeg tror, ​​jeg bare nødt til at ryste min hånd eller kramme mig i mine arme, af spankulerer før medierne, Jeg er færdig. Jeg vil flyve den første storm. Jeg altid forblive tro mod min skæbne, denne sjæl, denne frihed, Guds gave. Evil er ikke en straf, siger Pascal, det er en rute trukket, en vilje til at søge Gud, at give ham, at elske1. Alle onde er en ny chance for at konvertering. Alle onde er en chance for at undslippe de skarpe kløer i den verdslige identitet mæt, magt og misundelse, hvis de kan være våben i kampen, ikke smelter noget, der ligner civilisation.

Fjenden er først på min sjæl

« L’ennemi te limite donc te donne ta forme et te fonde ». Fjenden begrænser mig tvinger mig til at definere, hvad jeg gennem min geografi. Geografi kombinerer kort og område. Kultur og natur. Fjenden styrker min svaghed. Hvis min kultur og min natur ikke er enige, hvis de ikke overholder, eller hvis jeg ikke respekterer hverken, min fjende vandt. Når jeg undvige, mit sind kan ikke starte bevægelser og min krop, på refleksion, beslutte at følge. Min krop og sind skal være som en. Dette er den kampkunst. Dette er den form. Fjenden giver mig min form, ikke ved at modellere mig, men ved dekonstruktion mig2, hvis jeg ikke er en, hvis jeg lavet af odds og ender, si je suis raccommodé.

Og han satte mig… fordi det tvinger mig til at forlade mig og finde mig. Fjenden er også andethed. Det tvinger mig til at give mig, fordi jeg ikke ønsker, at kampen, men det skal være. Implementering af min styrke bare, fordi det kommer beskytte hvilket grundlag mig. Den kraft, der beskytter den eneste, der redder os fra magten vilje. ellers, hvis strømforsyningen, hvis det tvinger mig til mig ensauvager, hun underskriver sejr fjenden. Krigen tvang mig til at finde mig selv, fordi jeg ikke kan vinde ved at være den sjæl, som Gud kalder til omvendelse gennem det onde. Fjenden er først på min sjæl. Han overfaldt mig, han vil have mig til at komme på hans jord, i sin plads. Min første og afgørende udfordring er at acceptere hans ladning (Jeg kan ikke hjælpe, men at blive elimineret, før at have kæmpet), men at ændre sin plads i mine, samtidig med at handle, som om det var hans felt Retribution, dens form bliver mine, grundlagde han sit tab.

La France est tellement plus que la République

La France a contribué à façonner le monde en l’aimant. C’est la mission de la France depuis toujours. Pas depuis deux siècles comme nos gouvernants veulent le croire et le faire croire. La France est tellement plus que la République. Il est aussi facile pour les incultes de brocarder la mission de la France dans l’Histoire. L’ennemi est double et intérieur : il nous gouverne, il incarne notre avenir. De génération en génération, nos chefs cultivent une crasse ignorance dont ils s’honorent éhontément. Chaque nouveau prétendant nous pousse à croire que l’on peut aller plus loin dans ce sillon de la médiocrité. La République dont ils ne cessent de brandir les valeurs subit le plus important revers de sa jeune existence, elle, qui fondait son empire sur l’instruction, benådning, l’éducation, ne reconnait plus ses enfants, et ses enfants la haïssent. Notre jeunesse se repaît de la violence et l’appelle de ses vœux. Aux deux bouts de la chaîne, l’inconnaissance commande et ordonne, trouvant des subterfuges pour ne pas se remettre en question en pointant des boucs émissaires qu’elle va traquer jusque dans la littérature, c’est dire comme elle est aux abois. L’inconsistance commande et ordonne parce qu’aux deux bouts de la chaîne, l’idéologie prédomine. La République et son cortège de concepts flous publicitaires (anti-racisme, laïcité, etc.) et l’islamisme cancer de l’islam qui tarde a réaliser le virage de Ratisbonne3. Le lien organique qui a couru bon an mal an depuis le début de la France, depuis Clovis, transmis de-ci de-là par une multitude quelquefois connue, souvent méconnue ou inconnue, petite Jeanne ou grand Charles4, continue d’exister. Il suffirait de se baisser un peu pour le ramasser, de le prendre dans ses mains, de le réchauffer et de le réconforter pour qu’il retrouve sa joie de vivre. Et il est certain que seul ce lien, ce petit lien si fragile qui n’a l’air de rien, mais qui a façonné le monde, peut nous aider à surmonter l’épreuve de la guerre. Il est tout aussi certain qu’il n’existe aucun dirigeant connu suffisamment armé pour le retrouver. Il a été égaré depuis si longtemps. Nombreux sont ceux qui font comme s’il n’avait jamais existé. Comme s’il était un fantasme. Personne ne semble habité par une foi suffisante. C’est ce qui ne cesse d’inquiéter. Quand le malade ne croit plus en sa guérison, la maladie place ses banderilles et attend de porter l’estocade. Notre conversion se morfond d’attendre. Notre destin ne peut s’appeler soumission.

  1. « Vous ne laissez subsister le monde et toutes les choses du monde que pour exercer vos élus »
  2. Un grand maître de karaté okinawaïen dit un jour lors d’un cours qu’il donnait : « Après quelques secondes de mains collantes, je connais tous les points faibles de la personne en face de moi. Je n’ai plus qu’à appuyer sur ceux-ci lors du combat » et il démontra aisément contre les meilleurs élèves ce qu’il venait de dire.
  3. Voici le lien vers le Discours de Benoit XVI den 12 september 2006. Ce discours, main tendue afin d’avoir une vraie discussion autour de la violence et des religions et pas seulement concernant l’Islam, a été brocardé par tous les bien-pensants européens. Tous se sont écriés que le Pape n’aurait jamais dû parler de cela et même qu’il n’en avait pas le droit. Dont acte !
  4. Charles de Gaul var ikke blevet fejret med så meget entusiasme i lang tid, uden mennesker at kende det

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Denne side bruger Akismet at reducere spam. Lær hvordan din kommentar data behandles.